Strandpensionen
Stevns Klint Strandpension
Klintevej i havnebyen Rødvig på Stevns var i midten af 1900 tallet tæt belagt af små pensionater, hvor københavnere tog til for at feriere i den charmerende by med den smukke omkringliggende natur og med Stevns Klint som stor attraktion. Pensionaterne lukkede sidenhed og blev til private boliger.
Ejerne af den veletablerede Rødvig Kro & Badehotel så i begyndelsen af 2013 en mulighed at genoptage denne ferieform og erhvervede derfor ejendommen på Klintevej 28 og totalrenoverede den. Det er nu blevet til Stevns Klint Strandpension. Strandpensionen ligger placeret med udsigt til marker, klint og strand og byder med den skønne store have, de mange terrasser og nedgangen til stranden på masser af muligheder for udendørs aktiviteter.
Nøgleord for pensionen er ro, fred, smuk natur, smuk udsigt, med enkel men lækker indretning.
Pensionen ligger lige ved trappe til stranden, med smuk udsigt over marker, Stevns Klint og Østersøen.
Stevns Klint Strandpension tilbyder:
- Dobbeltværelser
- Enkeltværelser
- Familieværelser
- Dejlig stor have til fri adgang og benyttelse
- Bålplads
- Terrasser til fri afbenyttelse
- Flere gode fællesrum, hvor der kan hygges og spilles spil
- 1 lille anretterkøkken
- TV stue med tv til streaming
Overnatning på Pensionen vil altid indeholde:
- Gratis kaffe/the
- Gratis Wi-Fi
- Gratis sengelinned og håndklæder
- Gratis rengøring
Ideelt for cykelturister og turister der vil benytte Trampestien, besøge Klinten eller de mange andre attraktioner på Stevns.
Ideelt til samling af større grupper (op til 24 personer), fx kurser, familiesammenkoster mm.
Lej hele Pensionen
Hele Pensionen kan lejes til familiesammenkomster, kurser (det er ideelt til forskellige former for retreats, yoga, meditation mm), ferier mm. Pensionen kan lejes på dagsbasis, weekendbasis eller ugebasis (slutrengøring er altid inkluderet i prisen).
Stevns Klint Strandpension er ubemandet i det daglige.
Ved almindelig værelsesudlejning foregår check-in og morgenmad (og andre tilkøbte måltider) på Rødvig Kro & Badehotel beliggende 400 meter væk.